Godt håndværk

kombineret med moderne teknologi

Dansk håndværk af højeste kvalitet

Vores produktion af landbrugsmaskiner er fordelt på 2 danske fabrikker, som er specialiserede i hver deres produktgrupper. Dette er med til at sikre en høj grad af effektivitet og dermed gode leveringsbetingelser for vores kunder.

Dygtige håndværkere arbejder hver dag side om side med avancerede CNC-maskiner, svejserobotter og bukkemaskiner. Dermed opnår vi en essentiel synergieffekt, som sikrer en kontinuerlig høj kvalitet og bidrager til den høje grad af fleksibilitet, som netop kendetegner hele vores virksomhed og produktprogram.

Råvarer

Et stærkt fundament

Grundlaget for ethvert godt håndværk starter med gode råvarer.  Vores råvarelagre favner alt fra jernrør og hjul til bolte og skruer og vi modtager hver dag nye råvarer, som hurtigt omsættes til delkomponenter og bliver til færdige landbrugsmaskiner.

For at sikre fundamentet til vores landbrugsmaskiner køber vi råvarerne fra nogle af de bedste leverandører i verden og kun det bedste er godt nok. Vi stiller derfor store krav til vores leverandører og lægger vægt på kontinuerlig høj kvalitet og leveringssikkerhed.

Kvalitet og godt håndværk er et gennemgående tema i vores produktion af landbrugsmaskiner.

Maling af landbrugsmaskiner

Et lækkert finish gør hele forskellen

Nu skal den velkendte dybrøde HE-VA-farve tilføres. Farven er specialfremstillet og netop udviklet specifikt til vores landbrugsmaskiner med særligt store krav til malingens kvalitet og holdbarhed.

Også her er kvalitet et nøgleord - det er vigtigt at maskiner bliver ved med at være flotte også efter brug.

En stor moderne malekabine følger principperne fra resten af produktionen og kombinerer automatisering med menneskelig arbejdskraft.

Montage

Godt håndværk er kernen

Når alle dele er malet og tørret tager montageafdelingen sig kærligt af hver enkelt kundes maskine - samler den, tester den og sender den sikkert afsted. 

Alle vores montører er håndværkere og specialiserede indenfor specifikke produktgrupper. De besidder derfor værdifuld viden, som netop gør montageafdelingen særdeles effektiv og i stand til at mestre kundespecifikke løsninger til perfektion. 

Vores maskiner er netop ikke samlebåndsprodukter, men et resultat af tæt samarbejde med kunderne og dygtige håndværkere til at udføre arbejdet.