Kulti-Seeder
Kulti-Seeder er en kompakt 3 m. harve-såmaskine med lille trækkraftbehov. Udsåningen sker enten i såhuset monteret bagpå harvetænderne eller med takkede skiveskær.
Kulti-Seeder med harvetænder er ideel til såning i pløjet jord, som er pakket. Den svære planerplanke jævner jordoverfladen effektivt inden harvetænderne placerer kernerne, hvorefter den effektive langfingerefterhave dækker jord over udsæden. Den afsluttende bærevalse pakker jorden omkring udsæden og trykker eventuelle sten ned i jorden.