14. marts 2019

Fra spildprodukt til dansk design

HE-VA valser genanvendes til bagestål og lamper

Med mere end 11 produktkategorier, der hver indeholder op til 8 produkter i flere forskellige arbejdsbreddder, så bruger vi hvert år mange tons stål. Helt at undgå spild er umuligt, men nu har det vist sig at spildprodukter fra industriel produktion kan være en gevinst for andre brancher.

Fra jord til bord

Læring om madens oprindelse - om det er fra dyr eller grøntsager - er spændende. Som producent af landbrugsmaskiner kender vi alt til fra jord til bord tankegangen, da landbrugsmaskiner netop skaber optimale vækstbetingelser for mange af de afgrøder, vi spiser i det daglige. Vi havde dog aldrig tænkt, at vores maskiner, eller dele af dem, også kunne bidrage til processen med at forberede maden. Dette ændrede sig, da en lokal virksomhed, Genvirk, fik idéen om at genanvende spildmaterialet fra vores produktion sagde vi straks ja.

Helt konkret bruger virksomheden spildproduktet fra vores produktion af valser til vores grubbere. Disse omdannes til fødevaregodkendt bagestål, som kan bruges til madlavning på bål, i ovne eller på grill.

 

Fra industriel produktion til moderne design

Spildproduktet fra produktionen af valserne bidrager ikke kun til madlavning, men virksomheden, Genvirk, har ligeledes fået idéen om at bruge stålet til udvikling af moderne industrielle lamper.

Lampen her er endnu kun en prototype, men er et godt eksempel på, hvordan man kan genanvende et spildprodukt fra industriel produktion til lækkert design til hjemmet.

Læs mere om produktion af vores grubbere her:

Produktion