Multi-Seeder
såudstyr for præcis såning
sikrer Præcis udsåning af alle frøarter og gødning
HE-VA Multi-Seeder er en pneumatisk frøsåmaskine, som enkelt og hurtigt kan monteres på de fleste landbrugsmaskiner såsom tromler, såmaskiner, stubredskaber, grubbere og strigler.
Multi-Seeder er ideel til mange forskellige frøarter f.eks. raps, byg, hvede, sennep, kløver, græsfrø og til spredning af gødning og sneglegift.
Måling af fremkørselshastighed og dosering
Autmatisk justering af udsædsmængde
En Multi-Seeder med AC-Controller måler via en GPS fremkørselshastigheden og justerer automatisk doseringen af såsæd.
Udsådsmængden justeres via Auto-Controller computeren og kan justeres under kørslen i valgfrie steps. Den har ligeledes overvågning og alarmfunktioner på blæser og såkasseindhold samt en prestart-funktion f.eks. for start af udsåning i hjørner.
Konstant udsædsmængde
En Multi-Seeder med elektrisk drevet dosering giver samme udsædsmængde hele tiden og denne reguleres ikke i forhold til kørselshastigheden. Mængdereguleringen foretages fra traktorkabinen og er velegnet til såning af f.eks. græs.
Multi-Seeder FZ
SPredning af gødning
Multi-Seeder FZ er udviklet specifikt til gødning. Den er udstyret med rustfri bund for at sikre minimal påvirkning af fugten fra gødningen og ligeledes ligger der en rist i bunden, der sikrer at gødning, der klumper sammen, ikke hindrer gødningen i at komme ud. Dermed forbliver effektiviteten høj i marken.
Multi-Seeder Twin
Uafhængig justering af udsædsmængde
Multi-Seeder Twin er en tank med to rum samt to doseringsenheder, der gør det muligt at justere udsædsmængden uafhængigt af hinanden.
Multi-Seeder er dermed ideel til rapssåning, hvor der også skal placeres sneglegift.
Præcis såning af de fleste typer såsæd
Multi-Seeder fås standard med to doseringsvalser - en til græsblandinger og en til småfrøet udsæd som kløver eller til små mængder.
Såning af græs
Såning af kløver
Nøjagtig dosering sikres med et stort udvalg af doseringsvalser, der fås som ekstraudstyr alt efter frøtype, udsædsmængde, arbejdsbredde, antal spredeplader og arbejdshastighed. Udover de 2 standard doseringsvalser kan man vælge imellem yderligere 4 valser, som alle egner sig til helt specifikke typer af såsæd.