Euro-Dan Eco
HARVEN til det perfekte såbed til f.eks. korn, raps og majs
Euro-Dan Eco har en enkel betjening og stor driftssikkerhed og med et stort udvalg af ekstraudstyr kan harven individuelt tilpasses jordforholdene på den specifikke bedrift.
Harven har den nødvendige vægt og det udstyr som er nødvendigt for at få et perfekt såbed til korn, raps, majs o.s.v. selv i de tungeste jordtyper.
Euro-Dan Eco er standard bygget med 4 rækker af harvetænder, som giver en optimal bearbejdning af alle jordtyper og de store dybdehjul sørger for konstant arbejdsdybde uanset jordforhold.
Let at indstille harvedybden
Afhængig af bredden på harven, kan harvedybden reguleres og på de store modeller, 7,00 - 8,00 m., kan dybden indstilles hydraulisk med et elektrisk dybdestop, der sikrer at harvedybden er nøjagtig den samme hver gang harven har været løftet op.
Ekstraudstyr til alle behov
Ved svære jordtyper kan en svær forharve med fordel monteres før Spring-Boardet for at opnå ekstra god bearbejdning og ellers kan Euro-Dan Eco fås med et væld af ekstraudstyr med mange kombinationsmuligheder, der gør at harven kan opbygges til enhver bedrift og uanset jordtype.