Swing-Roller
Tromlen til den store traktor
Swing-Roller tromlen er en stor, kompakt tromle, som trods sin størrelse er nem at bruge. Den kræver over 150 hk og er designet til de større landbrug, hvor man skal klare mange hektar hver dag.
Tromlen er opbygget med 5 led, som alle er centerophængte, hvilket sikrer fri bevægelighed og uafhængighed af de øvrige led. Tromlen er kompakt og lav, hvilket giver en sikker og stabil transport i marken.
Ensartet pakning af jorden i hele arbejdsbredden
Swing-Roller er fra fabrikken monteret med HE-VA SAT-System, som er et fjederaktiveret vægtoverføringssystem. SAT-Systemet sikrer en ensartet vægtfordeling på alle 5 led, hvilket gør tromlen i stand til at følge markens konturer og en fuldstændig ensartet jordpakning i hele tromlens bredde sikres.
Hurtig omstilling fra vej til mark
Sideleddene foldes ud, hjulene løftes op, yderleddene svinges ud og tromlen er nu klar til brug.